Herregården Brobygård er en af Fyns historiske herregårde og ligger ved Brobyværk i Faaborg-Midtfyn Kommune. Gårdens historie kan spores tilbage til middelalderen, hvor den sandsynligvis var kendt som Gammelbogård, mens navnet Brobygård har været anvendt siden slutningen af 1500-tallet.
Den nuværende hovedbygning blev opført i 1673 af Børge Trolle og Pernille Bille efter de ødelæggelser, som fulgte i forbindelse med svenskekrigene.
Bygningen fremstår som en klassisk, barokherregård med valmet tegltag og hviler delvist på rester af et endnu ældre renæssanceanlæg. Hovedbygningen er i dag fredet sammen med flere af de historiske bygninger på ejendommen.
Herregården har også en særlig plads i dansk industrihistorie. I 1648 anlagde den daværende ejer af Brobygård rigsmarsk Anders Bille våbenfabrikken Brobyværk ved Odense Å, hvor der blev fremstillet våben til den danske hær. Fabrikken blev ødelagt under svenskernes angreb i 1658, men den regnes i dag som en af Danmarks tidligste industrivirksomheder.
Brobygård har gennem århundreder været ejet af flere betydningsfulde danske adelsslægter, herunder Rantzau-, Bille-, Trolle- slægterne og siden 1769 af Schaffalitzky de Muckadell-slægten.
I 1783 blev Brobygård sammen med Arreskov, Gelskov og Ølstedgård samlet i Grevskabet Muckadell. Grevskabet blev afløst i 1925 og overgik til fri ejendom, som resultat af lensafløsningsloven af 1919.
I forbindelse med lensafløsning blev man påtvunget at afgive jord til statshusmandsbrug - her blev landbrugsjorden tilhørende Ølstedgård udstykket og selve bygningerne på Ølstedgård frasolgtes i samme ombæring. Af det oprindelige jordtilligende fra Ølstedgård var kun skoven Fuglehaven tilbage, som stadigvæk hører under godsets besiddelser.
Arreskov, Brobygård og Gelskov ejes idag stadig af slægten Schaffalitzky de Muckadell og godserne beskæftiger sig, foruden vedligeholdelsen af den omfattende bygningsmasse, med landbrug, skovbrug og udlejningsvirksomhed og omfatter idag 1722 hektar.
Hovedbygningen på Brobygård beboes af familien